hovedbestyrelse

– en reportage af Bjarke Charlie Serritslev

5. september havde jeg fornøjelsen af at være inviteret med til et par timer af et strategiseminar i hovedbestyrelsen. Seminaret var sat i værk, for at hovedbestyrelsens medlemmer kunne få sat ord på roller og visioner i det kommende år. 

Bestyrelsen består af forperson Helle Engelbrechtsen, næstforperson Morten Krohn, kasserer Alexandra Collin, medlemmerne Mathilde Boesen, Silas Harreskov, Mads Ole Dall, Mads Ringblom Knudsen, Vivian Lund Hansen og Maj Baltzarsen. Sidstnævnte var desværre ikke til stede p.g.a sygdom. Ud over hovedbestyrelsens medlemmer deltog også landssekretariatschef Brian Frandsen og facilitator Zakia Elvang. 

Jeg træder ind i lokalet på Christiansborgs grønne gang, den selvsamme gang som vores ni folketingsmedlemmer huserer på hver dag. Her dufter af en blanding af nyfalden regn og kaffe, vinduerne står på vid gab og den friskbryggede kaffe damper stadigvæk. På bordet roder det med forskellige papirer, skriveredskaber, kage, vand o.s.v – på en eller anden måde kan jeg ikke lade være med at tænke, at det er fint billede på, hvordan bestyrelsens medlemmer måtte have set ud oppe i hovedet inden seminarets start om fredagen. Bestyrelsens medlemmer virker dybt koncentrerede og fuldt fokuserede. Rummet er fyldt med en positiv energi omkring det forestående arbejde – jeg er ikke i tvivl om, at jeg har med ni mennesker at gøre, der brænder for det arbejde de er blevet valgt til og skal i gang med. Debatten er i fuld gang, da jeg kommer ind, og drejer sig om bestyrelsens rolle i forhold til medlemmer – hvad end det er på de sociale medier eller i virkeligheden. Ord som inspiratorer, kulturværter og kulturbærere diskuteres. Hvem er vi som hovedbestyrelse, og hvordan formidler vi det bedst muligt?

Nemt når det går godt
Det er kun anden gang, at hovedbestyrelsen træder sammen efter årsmødet i juni, men på trods af, at over halvdelen af medlemmerne blev skiftet ud ved den lejlighed, virker det, til at der en stor lydhørhed over for hinanden og det, der bliver sagt, uanset om man er ”ny” eller ”gammel”. Selv havde jeg forestillet mig, at der ville stå en formandstype for enden af bordet og diktere, hvad der skulle ske og hvornår det skulle ske. Til min store overraskelse går der faktisk 15 minutter, før forperson Helle siger noget. Da hun så endelig siger noget, så har det en tyngde og relevans for diskussionen, som man kan forvente af en forperson, der har både stor erfaring og sine meningers mod. Hun (brager) ind i førnævnte diskussion med ordene: ”Det er nemt at leve op til værdierne, når det hele går godt” – og følger op med anekdoter om, hvornår hun har følt sig mest presset i sit hverv som formand.

I frokostpausen får jeg Helle til at sætte flere ord på formålet med seminaret. Hun er tydeligt begejstret, fordi bestyrelsen her får mulighed for at løfte sit arbejde -fra at være ren drift til at være fyldt med visioner for Alternativets fremtid, og for at sætte rammerne for det nye samarbejde bestyrelsens medlemmer imellem. Jeg ser på et tidspunkt et af hovedbestyrelsens nye medlemmer forlade lokalet for at ryge, så jeg takker Helle og skynder mig efter hende.

Skal finde et fælles sprog
Ude på balkonen fanger jeg Vivian, som lige har forladt lokalet. Jeg spørger ind til, hvordan hun har oplevet den første tid i bestyrelsen. Hun fortæller mig, at hendes oplevelse fra starten har været, at der meget naturligt var et internt sprog de ”gamle” medlemmer i mellem; mange ting har tidligere været diskuteret, og derfor er der en form for indforståethed imellem bestyrelsens ”gamle” medlemmer. Derfor er hun glad for seminaret, for hun føler allerede, at man her er ved at finde et fælles sprog. Hun ser sit kommende arbejde i bestyrelsen klarere for sig i dag, end hun gjorde efter første møde. Det må siges at være et succeskriterie for et sådan seminar – at samle bestyrelsen medlemmer og finde et fælles sprog.

De tre K’er -kommunikation, kommunikation og mere kommunikation
På et tidspunkt bliver bestyrelsen delt i tre grupper, som skal sætte ord på de vigtigste arbejdsområder fremover. De fordeler sig i forskellige rum på den grønne gang. Jeg tager derfor mine listesko på, og går fra rum til rum, imens jeg lytter til de forskellige snakke. I det første rum møder jeg Mads, Vivian og Alexandra. Her diskuteres stilfærdigt om Alternativets kommunikation, i særdeleshed om relationen til medlemmerne og hvordan hovedbestyrelsen kan være mere gennemsigtige i deres arbejde. Der er enighed om, at det på nuværende tidspunkt godt kan blive bedre.

I næste rum møder jeg Helle, Morten og Silas. Et øjeblik overvejer jeg, om jeg overhovedet har skiftet rum. Samtalen synes at bære præg af det samme som i forrige rum – hvordan når vi ud med vores budskaber? Hvordan skaber vi den gode fortælling? Hvordan gør vi bestyrelsens arbejde mere gennemsigtigt? Der bliver talt meget om aktivisme. Helle nævner søndagsaktivismen, der kørte imens vi stadig samlede underskrifter, som en succesoplevelse – og noget der virkelig samlede medlemmerne. ”Er det ikke rigtigt, Bjarke?” spørger hun, ”jo” svarer jeg, og lister mig ud af rummet igen i bestræbelsen på at forblive en flue på væggen.

Deltagerne kaldes sammen, og de diskuterede emner bliver prioriteret. Det ender med rækkefølgen: Kommunikation, organisation, aktivisme, vision/overordnet strategi, tiltrækning af ressourcer, kultur & kompetence og internationale samarbejder.

Invitér medlemmerne indenfor
Jeg bliver til slut bedt om at deltage i evalueringen af dagen. Det vigtigste jeg har at byde ind med er, at hovedbestyrelsens arbejde er blevet afmystificeret. Min anbefaling er derfor, at hovedbestyrelsen i fremtiden åbner deres møder op. Om man på skift inviterer medlemmer med rundt om bordet eller man livestreamer via Periscope, skal jeg ikke lægge mig fast på, men det vil i min optik skabe stor værdi, at flere medlemmer inviteres ind i maskinrummet og kan se, hvad bestyrelsen egentlig laver, når de mødes.

Vi skal have alle med
Dagens sidste kommentar bliver fra bestyrelsen yngste, Mathilde. Jeg sidder ved siden af hende, på dette tidspunkt er jeg blevet en integreret del af ”rundkredsen”, og kan mærke, at der er noget, hun gerne vil sige. Hun starter lidt tøvende og får vist også sagt undskyld, inden hun siger: ”Kan vi ikke godt skrue ned for akademikersnakken, når vi mødes? Det kan være svært at følge med i, hvad der bliver sagt, og hvis jeg ikke forstår det, så risikerer vi også, at mange af vores medlemmer ikke forstår det, når vi kommunikerer ud”. Et efterfølgende øjebliks stilhed afløses af anerkendelse, nikken og smil fra resten af bestyrelsen.

Meget symbolsk bliver bordet til sidst ryddet af, og igen tænker jeg på, at det må være sådan, bestyrelsesmedlemmernes hoveder ser ud indvendigt her ved seminarets afslutning. Ikke tomme – men klar til at blive fyldt op igen af de mange kommende opgaver.

Hvis du vil læse mere om weekendens seminar, så vil et mere klassisk referat være tilgængeligt snarest her på Alternativets hjemmeside.