Jeg var i dag på talerstolen i Folketingssalen for at holde min tale om Finansloven for 2016, som i dag var til 3. behandling. Dette er min tale, men husk gerne, at kun det talte ord tæller. Jeg improviserede nok lidt over det følgende. God fornøjelse!

Af finansordfører Josephine Fock

Når jeg kigger på regeringens finanslovsforslag, så synes jeg mere, at jeg kigger på en finanslov fra fortiden end en finanslov for fremtiden.

Sådan tolker jeg det i hvert fald, når man med kirurgisk præcision skærer på alle de langsigtede investeringer i forskning, uddannelse, udviklingsbistand, kultur, klima og grøn omstilling – og i stedet bruger pengene herfra på at gøre benzinbiler billigere, på at fastfryse grundskylden og på at give i skattelettelser.

Derudover synes jeg faktisk, at finanslovsforslaget efterlader flere spørgsmål end den giver svar.

Der er flere eksempler på, at det er svært at se en sammenhæng mellem det, regeringen tidligere har sagt uden for murene på Christiansborg, og det regeringen i dag siger inden for murene på Christiansborg.

For eksempel er det ikke længe siden, at regeringen underskrev FN’s nye bæredygtighedsmål.

Det er naturligvis godt, fordi det forpligter Danmark og de andre lande til at arbejde for at ”stoppe alle former for fattigdom” inden 2030.

Men hvordan i alverden hænger det mål sammen med, at regeringen nu vil sænke udviklingsbistanden fra 0,85 pct. af BNI til 0,71 pct. af BNI om året? Det er jo alvorlige nedskæringer, der især rammer de fattige i Afrika, hvor bl.a. den bilaterale bistand falder fra 2,5 mia. i 2015 til 551 mio. i 2016.

Og hvordan hænger ambitionen om at reducere ulighed og fattigdom sammen med, at regeringen herhjemme skærer i kontanthjælpen og de sociale ydelser til flygtninge?

Kort sagt: hvordan hænger det sammen, at regeringen siger, at den vil arbejde for at reducere fattigdom, når den kort efter forsøger at gennemføre en finanslov, der snarere øger end begrænser ulighed?

Et andet eksempel ser vi i forholdet mellem finansloven og den historiske klimaaftale, som netop er blevet indgået mellem 196 lande i Paris.

Jeg vil skynde mig at slå fast, at vi i Alternativet er enormt glade for Paris-aftalen, som betyder, at hele verden for første gang står sammen om en fælles klimadagsorden.

Den glæde kan jeg forstå, at vi deler med både statsministeren og klimaministeren.

Men det jeg ikke kan forstå er, hvordan regeringen den ene dag kan stå i Paris og forpligtige sig til at hæve de grønne ambitioner, for få dage senere at stå i København og fremlægge et finanslovsforslag, der øger Danmarks CO2-udledning, beskærer den grønne forskning, fjerner NOx-afgiften og sænker registreringsafgiften?

Svaret er vel, at indholdet af de to ting ikke hænger sammen. Men burde de ikke det?

Sammenhæng er der heller ikke mellem, at regeringen undskylder de mange flygtningeforringelser og besparelser på udviklingsbistanden med, at kommunerne er pressede – i hvert fald ikke, når regeringen samtidig selv vælger at finansiere store dele af finansloven ved at skære i de kommunale budgetter.

Vi kan helt klart tilslutte os bekymringen hos de 86 procent af kommunerne, der siger, at nedskæringerne på finansloven vil forringe serviceniveauet i de kommunale tilbud, fordi kommunerne frem mod 2019 mister 7 mia. kr. – men det er jo først og fremmest pga. de nedskæringer som regeringen selv har valgt at gennemføre for at finde finansiering til finansloven?

For Alternativet er det største problem med denne finanslov dog, at man ikke for alvor adresserer de helt store udfordringer, vi som samfund og planet står over for nu og på sigt.

Det kan selvfølgelig skyldes, at vi ser forskelligt på de udfordringer.

Derfor får jeg faktisk lyst til at spørge regeringen – i dag repræsenteret ved finansministeren – hvad finansloven egentlig er et svar på?

Hvad er tankerne bag? Hvad er visionen?

Hvor vil I hen? Hvilket samfund drømmer I om?

Og hvordan har I tænkt jer at bidrage til at løse klimakrisen, ulighedskrise og flygtningekrisen?

De kriser løser man jo ikke ved at sænke CO2-målene, ved at skære i ulandsbistanden eller ved at reducere de sociale ydelser til flygtninge og kontanthjælpsmodtagere…

Så hvor er jeres svar?

Jeg håber, at regeringen allerede i dag vil svare på de spørgsmål, ligesom jeg håber, at den vil komme med nogle større visioner for fremtidens samfund.

I den forbindelse vil jeg gerne – som en inspiration – bruge lidt tid på at beskrive, hvad Alternativets vision er.

Vores vision handler om at skabe et bæredygtigt samfund – et bæredygtigt samfund, hvor vi accepterer, at vi ikke kan bruge ubegrænset løs af ressourcerne, fordi vi lever på en planet med begrænsede ressourcer, men hvor vi også erkender, at vækst og velstand ikke bør skabes på bekostning af mennesker og miljø.

Vores vision handler derfor også om, at vi indstiller os på en helt anden samfundsmodel, hvor vi ikke kun arbejder med en økonomisk bundlinje, men også med en social og en miljømæssig bundlinje – og hvor der skal være positive tal på alle bundlinjer.

Idealet om den tredobbelte bundlinje og drømmen om det bæredygtige samfund er det, der udgør rammen om de ændringsforslag, som Alternativet har stillet i dag.

Og de ændringsforslag vil egentlig jeg gerne uddybe med afsæt tankerne om den tredobbeltbundlinje.

Det vil jeg af to grunde:

  • Dels ligger det nuværende forslag meget langt fra, hvad der for Alternativet udgør en god finanslov.
  • Dels kan det måske fungere som et anderledes input i debatten, så vi kan få en mere nuanceret diskussion om, hvordan vi skaber det gode samfund?

Hvis jeg skal starte med den økonomiske bundlinje, så er det for Alternativet vigtigt, at vækst og velstand ikke sker på bekostning af mennesker og miljø.

Men det er også vigtigt for den økonomiske bæredygtighed i samfundet, at vi har modet til at tænke længere end bare én regeringsperiode frem, når vi indgår politiske aftaler og finanslove.

Vi skal turde investere i langsigtede initiativer, og vi skal turde investere i grønt erhvervsliv, i innovation og i uddannelse – også selvom vi måske først høster frugterne om mange år.

Hvis det stod til Alternativet rullede vi derfor som det første besparelserne på uddannelses- og forskningsområdet tilbage, og for det andet øgede vi investeringerne i bæredygtige arbejdspladser inden for vedvarende energi, grønt iværksætteri og økologi.

I forhold til den sociale bundlinje er det vigtigt for os, at statens penge investeres der, hvor de gør størst gavn. Det handler både om, at der skal være et stærkt socialt sikkerhedsnet, men også om at fremme lighed og lige muligheder i ind- og udland.

I den forbindelse vil vi gerne rulle besparelserne på udviklingsbistanden tilbage og derudover hæve den til 1 pct. af BNI. Gør vi det, vil det sende et signal om, at vi tager FN’s bæredygtighedsmål alvorligt, ligesom det vil give et løft til verdens fattigste, fordi udviklingsbistanden er de penge, der giver den største menneskelige forskel pr. kroner.   

Social bæredygtig handler dog om mere end udviklingsbistand. Det handler også om at sikre sammenhængskraft, lige muligheder og lige adgang til kultur, uanset om man bor i Ringkøbing, Rønne eller Rødby.

Udover at rulle besparelserne på kultur- og kontanthjælpsområdet tilbage vil vi derfor styrke balancen på den sociale bundlinje ved at indføre trafikal ligestilling i Danmark, så det bliver mere attraktivt at bo og arbejde uden for de store vækstcentre og byer.

Der er nok ingen, der er i tvivl om, at den miljømæssige bundlinje er den vigtigste for Alternativet. Det er den primært, fordi den kommer til at påvirke de øvrige bundlinjer markant, når den står i minus.

Af samme grund har vi i vores ændringsforslag foreslået at rulle de varslede besparelser på det grønne område tilbage.

Det stopper dog langt fra her, da vi mener, at Danmark bør øge investeringerne i vedvarende energi, elbiler og varmepumper for at sætte fart under den grønne omstilling. Det skal vi både gøre for at hjælpe kloden og klimaet, men også for at hjælpe vores økonomi, da fremtidens jobs skal skabes i den grønne sektor.

Sidst men ikke mindst er vi også nødt til at kigge på vores naturindsatser af hensyn til biodiversiteten. Til en start foreslår vi for eksempel at afsætte 50 mio. kr. til at sikre mere naturskov allerede fra 2016.

Nu tror I måske, at jeg står her og foreslår ændringer, der ikke er finansieret. Men det gør jeg ikke. For som det fremgår af vores ændringsforslag, så er vores forslag skam finansieret krone for krone, nøjagtig sådan som finansministeren godt kan lide det.

For gods ordens skyld kan jeg opsummere, at det bl.a. handler om:

  • at indføre en skat på finansielle transaktioner, så vi får et mere stabilt skattesystem og 26 mia. kr. ekstra de næste 4 år
  • at vi vil hæve ejendomsværdiskatterne gradvist, så vi skaber et mere stabilt boligmarked
  • og at vi vil fastholde NOx-afgifterne, fordi det skal være dyrt at forurene og udlede kvælstofsoxider

Nu har jeg forsøgt at sætte nogle ord på Alternativets tanker om det foreliggende finanslovsforslag. Og derudover har jeg forsøgt at forklare, hvordan vi gerne så, at man brugte pengene.

Det har jeg gjort for at opstille et alternativ til det foreliggende finanslovsforslag, som ligger milevidt fra det, vi kunne ønske os i Alternativet. For os er det især uholdbart, at der skal gennemføres massive besparelser på klima og miljø, uddannelse og forskning samt udviklingsbistand og sociale ydelser.

Afslutningsvis vil jeg gentage min pointe om, at vi savner at se nogle overordnede visioner fra regeringen og et mod til at adressere de helt store samfundsudfordringer. Det drejer sig ikke mindst om klimaforandringerne og det deraf følgende behov for at accelerere den grønne omstilling, der jo kommer til at påvirke både den økonomiske, den sociale og den miljømæssige bundlinje.

Med regeringens finanslovsforslag er vi i fuld gang med at låne af fremtiden. Derfor indstiller vi lovforslaget til forkastelse.

Du kan læse vores ændringsforslag til finansloven ved at trykke her.