Ministeriet for Livslang Nysgerrighed

Vi skal uddanne mennesker til livet – ikke blot til arbejdsmarkedet. Det bør derfor altid være den enkelte elev eller studerende og det sociale og faglige fællesskab, som står i centrum for udvikling af kompetencer. Det gælder, uanset om vi taler børnehave, folkeskole, ungdomsuddannelse, universitet eller efteruddannelse. Det kræver, at vi tager et grundlæggende opgør med konkurrencestatens undervisnings- og uddannelsestænkning, hvor man forudsætter, at alle kan lære det samme på samme tidspunkt og på samme måde. Visionen i Ministeriet for Livslang Nysgerrighed er at understøtte alle mennesker i at realisere og udfolde deres drømme, talenter og potentialer på det højest muligt meningsfulde niveau samt at danne til fællesskaber.

Ministeriets vigtigste opgave bliver derfor at sørge for, at alle børn, unge og voksne har lige adgang til kvalitetsuddannelse hele livet. Det betyder, at der skal være bedre muligheder for lokalt at finde de løsninger, som passer til den enkelte elev og den enkelte skole. Ansvaret skal gives til dem, som til daglig arbejder med uddannelse.

elever, undervisere, skoler og uddannelsessteder skal sættes mere fri fra kontrol og stram målstyring.

Prioriteter:

Mindre kontrol og mere mangfoldighed i uddannelsessystemet
Ministeriet vil prioritere at fjerne nogle af de omstridte forhindringer og strukturelle mekanismer, som fx fremdriftsreformen og uddannelsesloftet, som alt for ofte presser og stresser især børn og unge til at vælge en forhastet vej gennem uddannelsessystemet. Elever, undervisere, skoler og uddannelsessteder skal sættes mere fri af kontrol og stram målstyring. Det skal i højere grad være op til den enkelte skole, hvordan den vil være skole. Fx skal folkeskolers frihedsrettigheder styrkes i tråd med vilkårene for de frie skoler. Vi skal tilbyde pladser på friskoler, som stilles gratis til rådighed for socialt udsatte børn. Danmark skal have et mangfoldigt udbud af forskellige grundskoler, gymnasier og videregående uddannelser rundt om i landet.

Læring for både hoved, hånd og hjerte
Vi skal både uddanne jobtagere og jobskabere. Derfor skal de håndværksmæssige, åndelige og boglige evner prioriteres lige i hele uddannelsessektoren. Det skal være lige så attraktivt at være god til sløjd eller iværksætteri som at være god til dansk eller matematik. I grundskolen skal undervisning i iværksætteri, kreativitet og medborgerskab styrkes, og derudover skal erhvervsuddannelser løftes økonomisk og fagligt.

Markant investering i uddannelse
Vi vil stoppe besparelser på forsknings- og uddannelsesområdet og investere yderligere i vores skoler og uddannelser, som skal have et markant kvalitetsløft. Det betyder bl.a., at folkeskolens lærere skal have rimelig tid til forberedelse og undervisning, de videregående uddannelser skal have flere skemalagte timer og undervisere med pædagogisk indsigt, og højskolerne skal prioriteres, så almindelige mennesker får mulighed for at tage del i læring, fællesskab og refleksion gennem hele deres voksne liv.

Opgør med testkultur
Det danske uddannelsessystem er i dag præget af en konkurrencestatslogik, hvor sammenligning og karakterræs er forstyrrende, hvilket i stigende grad fører til mistrivsel, individualisme og præstationsangst hos alt for mange unge mennesker. Vi skal gøre op med elevers stress og præstationsangst, og vi vil derfor afskaffe nationale tests i folkeskolen og erstatte karakterer med feedback i folkeskolen og årskarakterer på ungdomsuddannelserne. Karaktergennemsnittet må kun vægte en tredjedel af det samlede optagelseskriterium på videregående uddannelser.

vi vil skrive bæredygtighed ind i folkeskolens og ungdomsuddannelsernes formålsparagraf, så elever uddannes til at være medskabere af et bæredygtigt samfund og en bæredygtig verden på et socialt, miljømæssigt og økonomisk plan.

Styrkelse af undervisning i bæredygtig omstilling
Vi vil skrive bæredygtighed ind i folkeskolens og ungdomsuddannelsernes formålsparagraf, så elever uddannes til at være medskabere af et bæredygtigt samfund på et socialt, miljømæssigt og økonomisk plan. Ligeledes skal landets skoler og uddannelsesinstitutioner vise vejen for elever og lokalsamfund ved fx at tilbyde elever plantebaserede frokostordninger.