Se en liste med alle de workshops, der bliver afholdt på dagen, her.


Så er det nu, at du skal sætte et stort kryds i kalenderen, og se frem mod en spændende og lærerig dag med en masse dejlige Alternativister. Vi nærmer os Alternativets Halvårsmøde lørdag den 26. november.

Hvor landsmødet i maj er højdepunktet i vores formelle årshjul, er halvårsmødet det mere uformelle møde i Alternativet. Halvårsmødet er der, hvor vi har specielt fokus på medlemmer og frivillige, på at blive klogere på os selv og hinanden, og på at få indspark til hvordan vi hver i sær og sammen kan styrke en seriøs bæredygtig omstilling.

Dagen kommer til at bestå af 2 fede fællesseancer for alle 400-500 Alternativister, af et samtale-orienteret gedemarked, og af en lang række læringsrige workshops.

Så vil du
… lære, hvordan du kan lave lokalpolitiske laboratorier?
… blive klogere på økosamfundsbevægelsen?
… gerne i snak med vores MF’ere eller HB-medlemmer?
… høre om, hvordan man i Frome i England har revolutioneret byrådsarbejdet?
… være med til udvikle kultur-aktivisme til kommunalvalget?
… blive mere bevidst om dine personlige værdier?
… udvikle dit eget værdi-baserede kandidatur med inspiration fra René Gade?
… øge din personlige gennemslagskraft eller forbedre din evne til at løse konflikter?
… have tid til gode samtaler og møde nye mennesker?
… være med til de Ålympiske lege?

Så kom med til vores halvårsmøde! – Du kan købe din billet her: https://billetto.dk/da/events/alternativets-halvaarsmoede-2016

Det praktiske:

Datoen er d. 26 november fra klokken 10:00 – 21:00 og stedet er Rødkilde Gymnasium, Rødkildevej 42, 7100 Vejle, Danmark. Efter programmets afslutning vil der naturligvis være mulighed for at danse og hygge, for dem der har lyst til det.

Tilmeldingen til de enkelte workshops åbner den 5. november, og kan derfra tilgåes, når man har købt billet. Der kommer til at være en bred pallet af workshops, og vi har gjort det svært at vælge! Dermed sikrer vi, at der er noget for alle, og noget der netop understøtter den funktion, som du sidder med i bevægelsen.

Hvis du har spørgsmål kontakt Nis eller Sebastian på:

Nis.benn@alternativet.dk, 6068 0706

Sebastian.andreasen@alternativet.dk, 6128 8905

Vi glæder os enormt meget til en fantastisk lærerig dag sammen.

Kærlige hilsner

Alternativet