Alternativet arbejder for en ny politisk kultur i det danske demokrati og i verden. Demokratiske grundpiller som gennemsigtighed, inklusion og medskabelse er forudsætninger for et levende demokrati og er grundpiller i Alternativets arbejde politisk og i bevægelsen. Igennem Danish Institute for Parties and Democracy har vi i 2016 startet et samarbejde med det Nepalesiske parti Naya Shakti Nepal. Projektet hedder Join-The-Party og er en idé- og erfaringsudveksling, hvor vi skal understøtte Naya Shakti Nepals arbejde med at udvikle og understøtte det nepalesiske demokrati.

Projektet løber over tre faser, der fokuserer på tre delkomponenter. Første fase blev indledt i Marts 2016 med en 48-timers udviklingscamp. Her udviklede 30 Nepal kyndige alternativister programmet for den første træning i Nepal i april, der havde fokus på kommunikation og stiftelsen af et nyt parti i en gammelpolitisk kontekst. Kulminationen på første fase var et 4-dages seminar i Nepal med Naya Shakti hvor 5 Alternativister delte erfaringer og inspiration fra Alternativets egne kommunikationskampagner.

Join The Party er nu i sin anden fase, der blev indledt med en udviklingscamp i September. Her arbejdede vi videre med 4 konkrete handlingsprojekter, som sprænger rammerne for hvad der er muligt at skabe i et parti-til-parti samarbejde og som kommer til at forme den tredje fase i projektet. De 4 projekter er skabt på baggrund af behovene i Nepal og idéen om at sætte handling bag vores ord. Vores vision er at det er dig, der sammen med andre medlemmer former arbejdet med de 4 projekter og meget af arbejdet kommer til at foregå på dialog.alternativet.dk.

Her kan du læse mere om de 4 projekter

Økonomisk Revolution

Kulturkampagne

Brain Drain

Greening Kathmandu

I Oktober 2016 er det næste hold Alternativister i Nepal for at lave et 4-dages seminar med Naya Shakti Nepal. Denne gang handler det om social medier og hvordan man skaber en ny medieplatform med fokus på at nå folk uden for hovedstaden,som måske ikke normalt følger med i politik.

Hvis du gerne vil være med til at forme Alternativets samarbejde med Naya Shakti Nepal så bland dig i debatten på dialog, like vores facebook-side og kom med til det næste arrangement.

Hvis du vil vide mere om DIPDs arbejde så klik her.

Hvis du vil vide mere om samarbejder mellem danske og udenlandske partier så klik her.

Hvis du vil vide mere om Alternativet og Naya Shakti Nepal.