11147125_972640262770191_2393061088559803436_n

Vi har været en gruppe unge fra alternativet inde og se folketingets åbningstale. Det var en fed oplevelse, og vi fik gjort os nogle gode tanker om hvordan åbningstalen passede med vores seks grundværdier

HUMOR
Jonathan Klarlund
Der er mange forskellige tolkninger på, hvad Alternativets måske vigtigste værdi er. Nogle mener, at værdien er at kunne se på verdens problemer fra en optimistisk vinkel. Nogle mener, at værdien er der for at også have det lidt sjovt i den ellers så seriøse politiske kultur. Nogle mener noget helt andet. Men alle de forskellige fortolkninger har et fællestræk – optimismen. Den optimisme, der ofte mangler i den politiske verden. Optimismen til at sætte barren højt. Til at drømme. Til at være visionær. Men lige nu er der ikke meget plads til optimisme. Især ikke for den nye regering der har nogle meget seriøse problemer på dagsordenen. Derfor var det ikke en overraskelse, da Lars Løkkes tale begyndte i en meget seriøs tone. I talen adresserede Lars Løkke de meget alvorlige omstændigheder som Danmark og resten af verden i øjeblikket står overfor. Indvandring, krig, økonomisk krise.

Valget er ovre. Venstre står i en svær situation, med mange løfter fra valgkampen, der skal overholdes. Det bliver et travlt år på Christiansborg. Nogle af de udfordringer, som folketinget står overfor, er der ingen nem løsning på. Intet åbenlyst svar. Det kunne man også høre på talen. Lars Løkkes toneleje var ikke håbefuldt. Snarere gravalvorligt. Intet overskud til at drømme. Eller sætte barren højt.

Der er ikke lige så mange penge i statskassen som forventet. Hvad skal man prioritere? Danmark eller de mange mennesker i verden, der har brug for hjælp? Sig selv eller andre? Det selviske eller det humanitære?

Heldigvis nåede vores statsminister, efter de mange seriøse ord, at afslutte talen med et humoristisk præg. Nu starter arbejdet – ferien er slut.

Er der plads til humor i politik? Hos Alternativets unge mener vi, at der altid er plads til det humoristiske og det optimistiske, ligegyldigt hvilke situationer vi står i. Altid plads til at drømme stort og fantasere. Det er en værdi, som vi ikke må gå på kompromis med. En værdi vi altid skal have i baghovedet, når vi taler politik.

EMPATI
Josefine Lykkegaard
I folketingets åbningstale var der – på trods af nogle hårde emner, som nedskæringer og flygtninge – stadig plads til empati.
Her tænker jeg blandt andet på den måde, hvorpå han startede med at tale om flygtninge. Her startede han med at slå fast, at Danmark gerne vil hjælpe folk i nød. Han siger, at det er dybt ulykkeligt, at folk lever under så ringe kår, og han gør klart, at Danmark har et ansvar for at hjælpe. Selvom han senere drejer den hen på, hvor mange flygtninge vi magter at tage ind, kan man tydeligt se, at der er en vis empati i den første del.

I den sammenhæng roser han også den empati der, af det danske politi, blev udvist under flygtningepresset. Her siger han, at det varmer hans hjerte, når han ser en betjent, der opmuntrer et lille barn, der har set mere end hun burde. Det viser for mig, at empati ses som en grundværdi, både for ham, for mig og for os.

Et af de steder hvor jeg dog følte, der manglede noget empati, var da han talte om at skære i kontanthjælpen uden at tale om, hvad det vil betyde for de mennesker, det berørte. Der savnede jeg, at han også så på, hvordan det ville påvirke dem, og ikke kun på hvordan det ville påvirke staten.
På trods af det, var det vigtigste for mig dog, da han talte om, at han havde været ude og besøge en 83-årig mand. Det betyder meget, da han på den måde sætter sig selv i ”almindelige borgeres” sted og tager ud for at forstå deres liv. Det er vigtigt for mig, fordi det viser en vilje til at sætte sig i vores sted, og jeg håber, at der kommer mere af den form for empati i dansk politik.
På den måde synes jeg faktisk, at det var en tale, der viste en forståelse for andres situation. Så selv om der selvfølgelig altid er plads til mere empati, synes jeg, at det var en forholdsvis empatisk åbningstale.

GENNEMSIGTIGHED
Elias Raun
For første gang nogensinde har jeg overværet Folketingets åbning. Jeg er ny i Alternativet og i det hele taget ny i det politiske liv. Jeg har valgt at være en del af dagen for at snuse til, hvad Alternativet egentlig er for en størrelse.

Dagen var en vild oplevelse fyldt med en masse indtryk. Med både hosten fra øvrige Folketingspolitikere ved utilfredshed med åbningstalen til absolut tavshed på et splitsekund blandt flere hundrede mennesker, da kongefamilien ankom – og det massive politiopbud. Men ikke mindst var det vildt at opleve Folketingets åbning for førstegang i mit liv.

Min opgave var at anmelde talen og oplevelsen af dagen ud fra en af alternativets værdier, nemlig gennemsigtighed.

Talen var lang og omfattende fyldt med en masse emner, blandt andet: Flygtninge, sundhed, uddannelse, erhvervsliv, udkantsdanmark og meget mere.

Men allerede fra starten var der noget, som vakte min interesse, og det var udtalelsen: ”Vi skal også være ærlige om, at vi ikke har løst alle problemer. ”

Det er en meget vigtig udtalelse, når man driver politik, hvor man ønsker, at der skal være gennemsigtighed.

’’Vi har ikke løst alle problemer’’.

”Der er ting, vi kan og skal gøre bedre … selv i et af verdens bedste lande”, siger statsministeren.

Jeg synes personligt, vi har et af verdens bedste lande. Jeg synes, at det er vigtigt, at der i et demokrati er gennemsigtighed i den demokratiske proces. Det skal der være, så vi kan se magthaverne over skulderen.

Selve åbningstalen bar generelt meget præg af gennemsigtighed. Statsministeren prøvede umiddelbart hverken at forsimple tingene eller bruge et sprog, som den almene dansker måske ville have svært ved at gennemskue. Løkke talte meget åbent om, hvad han og Venstre vil gøre i forhold til reformer, og hvad deres intentioner er: ’’Vi hæver ikke vores veto uden at spørge danskerne ved en ny folkeafstemning. Det vil jeg gerne garantere her i dag’’ – Et godt eksempel på, at Løkkes tale bar præg af gennemsigtighed.

Så konklusionen må være, at det er en gennemsigtig åbningstale, vi i år er blevet præsenteret for. Dermed ikke sagt, at talen ikke havde små ugennemsigtige huller, og mangler *host*klima og miljøspørgsmålet*host*. Det bliver spændende at følge, om Statsministeren også i fremtiden vil sætte ord på, hvis det viser sig, at regeringen ” ikke har løst alle problemer”.

MOD
Gabriel Monrad Klit
Løkkes tale var ikke præget meget af mod – og så alligevel. Han bragte ikke rigtig noget nyt ind i billedet. Han snakkede kun om ting og emner, der allerede er blevet snakket om i længere tid. De reformer og ændringer, han snakkede om, var også meget konservative – Venstre har ikke haft mod eller vilje til at tage nogle specielt drastiske beslutninger.

Der var dog alligevel nogle glimter af mod i Løkkes tale. Han ser flygtningeproblemet lige i øjnene, og prøver ikke på at snakke sig uden om det. I det hele taget har han turdet at tale meget lige ud af posen gennem hele talen. Han har ikke talt meget udenom, hvilket ellers er en ting, som Løkke tit kan være god til.

Politik koges ofte ned til rød blok/blå blok. De røde vil have højere skat og flere offentlige ydelser, de blå vil have lavere skat og vækst. Men en ting, som man typisk forbinder med blå blok, nemlig brugerbetaling på hospitalerne, løsrev Løkke sig på en måde fra. Han snakkede nemlig om lighed i sundhedsvæsenet – at der ikke skal være et A-hold og et B-hold. Det er jo også på sin vis modigt. Det ville have været nemmere og mere sikkert, hvis han ’fulgte strømmen’, og holdt sig til de ’kasser’, dansk politik er blevet opdelt i. Men hvis man er uenig med noget fra den kasse, man er i, er det vigtigt at være modig nok til at markere det. Og hvis man har fået en ny idé, som man ved måske ikke får opbakning fra alle lige fra start af, er det også vigtigt at udvise mod ved at stå i spidsen for idéen. Fordi hvis alle tænker det samme, men ingen tør sige det, så vil det aldrig blive ført ud i livet.

Generøsitet
Gabriel Monrad Klit
Løkke siger, at der ikke er mange penge i statskassen, i hvert fald færre, end de troede. Det kan være svært at være gavmild i hårdere tider, men er det ikke netop i generøsitetens ånd at dele ud, selvom man ikke selv har alt for meget?

Lars Løkke snakker meget om stramninger på asylområdet. Han siger, at ”vi må holde hjertet varmt og hovedet koldt”. Men hvor varmt er hjertet, når der kun bliver talt om mindre hjælp, mindre generøsitet? Det kan i hvert fald diskuteres.

”Regeringen har valgt at bruge færre penge på udviklingsbistand – men stadig leve op til FN’s målsætning. At bruge færre penge på forskning – men stadig leve op til EU’s målsætning”. Det er rigtigt, at Danmark på mange punkter ligger i toppen i forhold til offentlig støtte til forskellige formål. Men hvor generøst er det at sige, at man nok skal give det, man får at vide, at man skal, men så ikke mere? Hvis en storebror får at vide af sine forældre, at han skal dele sit slik med sin lillebror, og så giver lillebroren et enkelt stykke, så gør han det jo ikke ud af gavmildhed, men fordi han får besked på det. På samme måde vil Løkke kun give de penge, han er forpligtet til, men ikke noget derudover. Generøsitet er også at gå længere end det forventede.

Ydmyghed
Elias Kragh Marcussen

Ydmyghed. Overfor opgaven, overfor dem, vi står på skuldrene af og overfor dem, der kommer efter os.

Dette er beskrivelsen af en af Alternativets grundværdier ”ydmyghed”.

Lars Løkke brugte en stor del af sin taletid på at fortælle om flygtningestrømmen, og den store betydning, den har for Danmark i øjeblikket. Han fortalte blandt andet, at Danmark ifølge Venstre stadig skal stå uden for EU’s fælles asyl- of flygtningepolitik. Man sidder lidt tilbage med indtryk af, at Løkke ingen ydmyghed eller realitet har over for dette enormt store ansvar, som Danmark og resten af Europa sidder med for tiden. Dette er en flygtningekrise, vi ikke har set siden 2. verdenskrig, og når Løkke siger at ”Det er blevet mindre attraktivt at komme til Danmark”, som værende noget positivt, er det simpelthen at lukke øjnene for sagens alvor.

Desuden er det også interessant at se, at Løkke ikke nævnte noget som helst om klimaet. Eller bare gav den daværende regering noget anderkendelse for deres seneste års investeringer i grøn energi, og det dermed mindskede fremtidige Co2 udslip. Det skal jo sikkert ses i forlængelse af regeringsgrundlaget; der vil snart komme store besparelser omkring grøn energi, bæredygtighed og miljø, og der vil blive skruet ned for flere centrale grønne målsætninger. Denne såkaldte ”grønne realisme” skal vel ses som en vækststrategi fra regeringen.

Fra en ung alternativists perspektiv er dette ikke at være ydmyg, hverken overfor opgaven, eller dem der kommer efter os.